DK UK

Brændstof til helikoptere og droner

Vi har gennem en årrække været fast leverandør til forsvaret i Skandinavien og Polen. Ud fra militærets høje standarder producerer vi helikopterbrændstof på vores produktionsfaciliteter i København. Vi leverer kvaliteter med forskellige flammepunkter såsom F-34 og F-44 (NATO Code). Som noget nyt producerer og leverer vi nu også F18 brændstof til droner.


Produkterne henvender sig specielt til helikopterflyvninger der ønsker maksimal sikkerhed bl.a. i forbindelse med optankning, hvilket kvalitetsprodukter med højt flammepunkt er med til at skabe. Derfor er vores brændstofprodukter et oplagt valgt til. F.eks. redningshelikoptere eller offshore industrien hvor det kan være nødvendigt at tanke i befolket område.


Produkterne blandes af erfarne medarbejdere på vores produktionsfaciliteter på prøvestenen København. For at undgå kontaminering er der opført et unikt lukket system. Her håndteres udelukkende råstoffer og herefter færdigblandet produkt med eget batch, hvilket sikrer kvaliteten fra start til slut. Som et led i kvalitetssikring af brændstofprodukterne opbevares disse maks. ½ år i vores tanke. Samtidig sendes der, i forbindelse med producering af ordrer, op til 3 prøver til analyse og først herefter bliver produktet frigivet til levering.


I kraft af det separate system, opbevaringsmuligheder og egne produktionsmedarbejdere er Absalon Resources altid lagerførende og kan derfor levere produkter indenfor 24 timer.